Hvad kan du få ud af at starte en blog?

CDC8HFPYWR2

Dit brand

Har du nogensinde søgt dit eget navn på Google? Hvis ikke, så prøv det. Der var engang en person der sagde til mig, at marketing var at vælge hvad folk skal vide om dig, mens reklame er at tvinge folk til at tro noget om dig. Hvad skal folk vide om dig? Jeg elsker kage, og kan faktisk spise en del af det, selvom at jeg har en så tynd og spinkel krop. Men det ville jeg aldrig fortælle direktøren af Vestas. Og hvis jeg ikke selv ville fortælle ham det, hvorfor skal han så kunne læse det når han søger mit navn på Google?

En blog er en måde at fortælle. Hvad vil du sige? Har du et firma, som skal lære folk “hvordan de sætter en nem hjemmeside op i WordPress?” For så kan de kontakte dig, og betale for dine ydelser, når der er noget de ikke kan finde ud af. Det er genialt. Hvorfor får du en gratis e-bog om at lave “cupcakes”? For på sidste side af den fine gratis e-bog som du har downloadet, står der en masse om “Maries Cupcakes”, som laver lækre “cupcakes”, som er “fairtrade og glutenfri”. Med 10 sider af tips til at lave “cupcakes”, har “Maries Cupcakes” fortalt mig præcis hvad de gerne vil have at jeg ved om dem, og siger videre. Det er nemt, og billigt.

 

Internettet er ikke et butiksvindue.

Det er den mest effektive salgskanal. Når folk søger efter “Cupcakes” på Google, er det ikke nok at du får folk til at klikke på din hjemmeside, for så er de kun indenfor. En god hjemmeside som giver folk den information som de søger, sikrer et salg (for det meste). Men en god blog (helst med nyhedsbrev), omdanner potentiel kunde til fan, som altid vil købe hos dig.

Hvis du ikke allerede har en blog, og gør brug af alle de smarte ting du kan gøre med din blog, så burde du. Mange firmaer tror at det er nok bare at lave en hjemmeside. Og så glemmer de alt om internettet, og arbejder videre. Men de glemmer også alt det de kan gøre. Alle de muligheder man har på nettet.

 

I mine næste indlæg vil jeg komme ind på hvordan man tager en blog i brug, og effektivt får de gode resultater. 

Mikkel Jensen

Author Mikkel Jensen

Creative Director og ejer af Purple Creations. Alt for meget viden og en trang til at lære endnu mere, gør at jeg konstant har lyst til at lære andre hvad jeg ved. Jeg skriver primært om marketing, design og foto/video.

More posts by Mikkel Jensen

Leave a Reply